from DKK2.275,00/nat
Inquiry

Iglo

Hotel: Hotel Arctic

Beskrivelse

Overnat i en iglo

Vil du prøve noget så råt som at bo i en iglohytte på kanten af Isfjorden? I første parket til den arktiske natur? Så kan du fra maj til oktober overnatte i en af vores fem unikke topersoners iglohytter, der ligger for enden af en træbro en kort gåtur fra hotellet. Omringet af klipper, Diskobugten og de kolossale isfjelde, der driver forbi.

Iglohytterne er inspireret af den klassiske eskimoiske iglo i form og design. Dog er isen erstattet af et aluminiumsskelet, der tillader at du indenfor mødes med bekvemme og moderne faciliteter som på ethvert andet hotelværelse. Dog med en helt anden fornemmelse.

Prisen for at bo i en iglo er den samme som for et standardværelse.

Bemærk venligst: Vores igloer er ikke omfattet af hotelklassifikation.

Inde i igloerne

Den rå natur følger iglohytterne helt frem til dørtrinnet. Inden døre er de fem igloer moderne og behagelige med elvarme, radio, tv, telefon, tekøkken og et lille badeværelse med brus. Der er plads til to i dobbeltseng eller to enkeltsenge og så er der ellers basis for en oplevelse så anderledes, at kun en ægte iglo slår den.

Når du forlader igloen, er Hotel Arctics reception og restauranter kun få skridt væk. Afstanden er kort i meter, men du vil sikkert føle, at du går hjem i seng i en helt anden verden.

Vis Mere

Room facilities

Eget badeværelse
Gratis Lufthavnstransport
Gratis Wifi
Hårtørrer
Morgenmad inkluderet
Røgfrit værelser
TV
Show All
from DKK2.275,00/nat

Inquiry

Kontakt person

Inuk Travel

Medlem siden 2019